Nyheder
Læs om nyhederne og begivenhederne i udviklingen af Norden, og følg med i, hvordan projektet tager form.
Byudvikling af Nordens område i Vestbyen er nu kommet et skridt nærmere
Det 224.000 kvadratmeter store lukkede industriområde i Aalborgs Vestby, der oprindelig husede Cementfabrikken Norden, skal byudvikles i de kommende år. Ejerne af grunden og deres rådgivere har de seneste mange år arbejdet på en ambitiøs og visionær plan for området, der nu forventes at blive åbnet op med rekreative arealer, adgang til Limfjorden samt boliger, butikker og kontorer. Senest har Miljøstyrelsen i sidste uge afgjort, at der ikke ligger forhindringer i vejen for projektet.
Invitation til informationsmøde om udviklingen af Norden
Planlægningen af fremtiden for den gamle grund Mølholmparken i Vestbyen er skudt i gang, og i den forbindelse inviteres byens borgere til informationsmøde den 7. februar kl. 17.00. Her kan du høre mere om visionen om at skabe en åben og attraktiv bydel.